Petsamovejen, en udfordring for mænd og materiel

		Fra foråret 1940 til sommeren 1941 var Lönnhammarhavnen i Petsamo den eneste vej ud til den øvrige verden fra Finland og Sverige. En enorm biltrafik med lastvogne og mandskab fra Finland, Norge og Sverige blev etableret for at opretholde den livsvigtige import og eksport. Vejen gik over Haparanda og Rovaniemi til Petsamo. I løbet af godt eet år, blev der transporteret 521 500 tons gods ad denne rute.
Der deltog ca. 2000 biler og mange tusind mand var involverede. 300 chauffører og vognmænd mistede livet under disse transporter, på veje som man næsten ikke kunne kalde veje, men hjulspor gennem ødemarken. Det mest frygtede sted var Magneettimäki, Magnetbjerget, hvor mange havarerede, det var som om at bjerget ikke ville lade trafikken passere.
		Petsamo kom til Finland i 1920, da landet indgik en traktat med Sovjetunionen om grænsedragningen. Der indgik også en smal korridor op til Petsamo, så der kunne foregå transport til og fra Lönnhammarhavnen. Anlægget af vejen startede i 1912 og sluttede i 1931 da man nåede til Lönnhammarhavnen ved Ishavet. I starten var der mest tale om en turistvej, hvilket kendetegnedes af at der var 12 kroer på ruten, som gik via Rovinaemi, Ivalo, Päätsjoki og Salmijärvi. Før krigsudbruddet var der 12500 overnatninger om året på Petsamos tre hoteller.
Under vinterkrigen blev Petsamo ekstrem vigtig for godstrafikken, da den var den eneste åbne havn i Finland, og dette var grunden til den store trafikmængde som der blev tale om. I foråret 1940 dannede den finske stat et selskab, Oy Pohjolan Liikenne Ab, som skulle varetage trafikken til og fra Petsamo. På sit højeste disponerede selskabet over 1573 lastbiler, hvoraf de selv ejede 516. Dertil kom 1000 anhængere. De fleste kørte mellem Rovinaemi og Lönnhammarhavnen, en strækning på 531 km.
		Også svenskerne havde behov for forbindelse til Ishavet, efter at tyskernes invasion i Danmark og Norge havde gjort trafik fra de svenke havne næsten umulig. I juni 1940 kom Paavo Talvela, bestyrelsesformand i Oy Pohjolan Liikenne Ab, til Sverige og underskrev en overenskomst, som gav den svenske stat ret til, mod at stille 100 Volvo lastvogne til rådighed, at benytte Petsamovejen. Den første svenske tranport som foregik, var en konvoj på 40 lastbiler, som hentede en sending amerikanske J9 kampfly, adskilte og pakket i trækasser. Disse fly var losset fra den svenske damper Mathilda Thordén i Lönnhammarhavnen og blev fragtet til Haparanda.
Den svenske trafik nåede sit højeste i juli 1940, med 401 biler. I løbet af sommeren 1940 deltog også 10 norske køretøjer i transporterne, med fødevarer til Nordnorge. Denne historie er meget sigende om den vigtighed lastbilen havde, også den gang. Petsamotrafikken er gået ind i historien som den ilddåb landevejstransporten fik under anden verdenskrig, og vel også en understregning af at Lastbilerne klarede sig godt, en virkelig manddomsprøve for mænd og materiel..

© www.truckerlinks.dk