Büssing var et mærke som der stod stor respekt om.
Firmaet blev grundlagt af Heinrich Büssing, som var født i Wolfsburg-Nordsteimke den 29. Juni 1843. Hvad Büssing lavede i sit første firma vides ikke præcis, men i 1869 startede han en pruduktion af cykler, som dog stoppede efter et år. Den 15. Juni 1870 åbner han et maskinværksted. Imidlertid må dette også lukke. Heinrich Büssing vender tilbage til jernbanerelaterede opgaver i Braunschweig.
I 1903 grundlægger han, som 60 årig, sammen med sine to sønner, Ernst og Max, firmaet H. Büssing, Spezialfabrik für Motorlastwagen und Motoromnibusse, i Braunschweig.
Büssing ville lave den perfekte lastvogn, og han prøvekørte vognene lastet med 6 tons last over Torfhaus i Harzen, for at afprøve dem på rigtige stigninger.
Man lavede også busser, og indtil 1. Verdenskrigs udbrud leveredes bl. a. ca. 400 busser til London General Co.
Büssing exporterede også vogne til Rusland, Italien, Holland, Sverige, Norge, Danmark og USA inden 1. Verdenskrig.

Under krigen tjente Büssing mange penge, der var store militære leverancer. Man byggede nyt hovedkvarter, og indgik i produktionen af egentlige våben.

I 1918 var der revolution i Braunschweig. Den 8 november overtog soldater og arbejderrådet fabrikken, Der var store uoverennstemmelser om, hvorvidt man skulle arbejde på timeløn eller akkord.
Den 23. August 1919 lukkede fabrikken, og 1450 mand blev fyret. Syv uger senere starter man op igen, nu med 66 mand som alle arbejder på akkord.

Heinrich Büssing døde den 17. Oktober 1929 i en alder af 86 år.

Efter børskrakket i New York går flere tyske firmaer fallit, og nu overtager Büssing flere småfirmaer som er i lastvognsbranchen. Büssing er nu en koncern, Büssing-NAG Vereinigte Nutzkraftwagen AG, Braunschweig.

I perioden 1931-1933 konstrueres den første Büssing dieselmotor. Snart efter var den underliggende motor sat i produktion, et Büssing særkende som varede mærkets levetid ud.

6 cyl. 12 liters motor på 240 HK.
Den kaldtes pandekagemotoren i daglig tale.
Placeringen under chassisset gav gode pladsforhold i
førerhuset, men placeringen gjorde den også udsat for
skader p.g.a. den lave frihøjde.

Vogn nr. 10000 siden krigen løber af samlebåndet.
I 1951 er exporten på 30% af produktionen, over halvdelen heraf er busser med underliggende motor.
I 1952 er exporten steget til 42%
I 1953 indvies en bygning på fabriken til sociale formål for de ansatte, her var man et engageret firma.

I 1956 strammes der op på reglerne for længde og vægt på lastvogne i Tyskland. Det bremser op for købernes interesse i store vogne, og man må afskedige 2000 mand.
Et forbud mod anhængere efter busser fører til at man udvikler en ledbus med plads til 175 passagerer.

1962-1968 overtages aktierne i Büssing AG af firmaet Salzgitter AG.

I 1964 tages den ny fabrik i Salzgitter – Watenstedt i brug. Den gamle fabrik i Braunschweig lukker.

Imidlertid var markedet nu faldende, man havde fået dækket det store behov for lastbiler og busser, som var opstået efter 2. Verdenskrig. Firmaer som Krupp, Henschel og Borgward lukkede, og hos Büssing falder afsætningen drastisk gennem et par år. Derfor indgåes en aftale mellem Salzgitter AG og MAN AG, og at fusionere Büssing og MAN. I 1968 forlader familien Büssing firmaet, og Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg AG overtager samtlige aktier.
Som et minde om Büssing sidder der stadig en løve på MAN vognenes front, den var Büssing`s logo gennem årene.